Sunday, January 26, 2014

Feelings off.

Gid jeg til tider havde den knap. En knap, hvor jeg kunne slukke for den evige tankestrøm som overvælder mit hoved. Jeg må indrømme, at jeg til tider ikke kan holde ud, at være i mit eget hoved, fordi der er så mange tanker, at de næsten ikke kan være derinde. Denne weekend har taget hårdt på mine kræfter. Efter en lang periode med eksamensstress afsluttede vi den sidste eksamen i torsdags, og jeg var helt høj af lykke. Jeg havde klaret de første eksamener på uni, og jeg overlevede. Samtidig fik jeg den glædelig meddelelse, at jeg havde hapset det studiejob, jeg gik og længtes efter. Lykke, helt ude i fingrespidserne. Der hvor det næsten gør ondt at smile, for man er så glad. Desuden så jeg også frem til weekenden, for den skulle stå på fest og fejring med en sød veninde, og jeg glædede mig lidt til at se ham jeg gik og så lidt. Fredag lagde jeg så desværre ud med en omgang mavevirus, og derfor var planerne om fest ikke længere en realitet i min verden. I stedet stod den på dyne, sofa, og hovedpine. Herlighederne stopper ikke, fordi dagen efter kom ham jeg har set siden september, og sagde at vi ikke skulle ses mere. Ja, jeg vidste godt det hele ikke var som det skulle være. Og ja, jeg vidste godt jeg heller ikke havde de rigtige følelser med. Men kender i det, det gjorde stadig lidt ondt. For man har jo været glad for personen, og jeg havde givet et lille stykke af mig selv. Vi var ikke kærester, og vi hyggede os bare, men det er ikke længere en del af min hverdag. Og den skal jeg lige sluge. Jeg har indset, at jeg er en person, som lever livet med følelserne uden på tøjet. Selvom jeg vidste det var det rigtige, så bliver jeg stadig sårbar, fordi jeg hader at sige farvel. Det er det værste jeg ved, fordi jeg har skulle gøre det så mange gange i mit liv. Jeg tror måske bare jeg har brug for nogle mennesker i mit liv, som jeg kan regne med til enhver tid. Den følelse at have ingen frygt i livet, for at de nogensiden forlader en, det kan jeg godt mangle. Og det er det jeg søger i mennekser. Den der umiddelbare tiltrækning, hvor man ved at personen altid vil være ærlig og ved ens side, selv når man er helt dehydreret efter en weekend med tårer og sygdom. I sidste ende tror jeg at livet kaster udfordringer vores vej, for at vise os at vi er stærke. Livet fortsætter og vi skal bare følge med. Der er ingen udvej. Derfor vil jeg forsøge at atter tage smilet på, og ikke lade mig ødelægge af andres valg. "Power is being told, that you are not loved, and not being destroyed by it." - Madonna.

No comments:

Post a Comment