Closure.

Det er en "hvad-nu-hvis-jeg-ville-fortælle-dig-en-masse" indlæg. Brevet til min første forelskelse. Hej M.... Længe siden. Sådan føles det ihvertfald, selvom vi jo har set hinanden rundt omkring. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg skriver det her til dig, og det kan være du ikke læser det, men nu sender jeg det alligvel. Jeg er nemlig ved at rydde ud i mine ting og pakke hele mit liv ned i papkasser inden jeg skal flytte fra Køge og starte et nyt kapitel, og i den forbindelse fandt jeg nogle armbånd i min skuffe, som jeg fik for længe længe siden af dig. Eller jeg ved ikke hvor meget jeg fik dem, eller om jeg mere stjal dem som et minde inden du rejste til USA for nogle år siden. Jeg synes nemlig du var lidt tarvelig at du bare sådan rejste væk. (-: Men den historie kender vi vist begge. Jeg tror egentlig bare jeg vil sige tak for at du var min første og mest fantastiske forelskelse. Du gjorde mig glad. Og jeg tror altid jeg vil være ked af jeg sårede dig på den måde jeg gjorde, og satte dig til side. Men jeg vil have du skal vide at jeg altid har holdt af dig, og er ked af vi ikke rigtig har kunne snakke sammen siden den sommer, hvor det hele gik skævt. Derimod er jeg virkelig glad for at se hvor godt dig og C har det - for du fortjener nemlig det bedste! Men jeg må hellere komme videre med at pakke, og så håber jeg bare at du har det godt! Mange knus og tanker fra Christine